Ribe Vikingemuseum den 13. marts 2010. Temaer: Vikingetid og middelalder med guided rundvisning.

Ved indgangen til udstillingen føres vi tilbage til år 800 og en høvdingegrav. Når vikingetiden forlades, bevæger udstillingen sig ind i middelalderen år 1500. Det er måske nyttigt lige at opfriske historiens periodeinddelinger i Danmark. Vi husker, at middelalderen i Italien afsluttes med overgangen til renæssancen, men hvornår var det lige det var vikingetid, og hvornår begynder og slutter middelalderen i Danmark? Ja, det er der sikkert end ikke fuld enighed om bland fag- og andet godtfolk, men med støtte fra Wikipedia kan følgende inddeling anføres, en inddeling som passer nogenlunde med forfatterens fornemmelser:

"Middelalderen betegner i dansk (og nordisk) sammenhæng en lidt senere periode end i det sydligere Europa. I almindelighed bruges begrebet middelalder om perioden fra ca. 1000 til 1536 og betegner således den periode, hvor den romersk-katolske kirke var den officielle kirke i Danmark. Det er dog også normalt først at regne middelalderens begyndelse i Danmark fra vikingetidens ophør omkring 1050 eller allerede fra kongemagtens overgang til kristendommen ca. 965. Ofte nævnes Svend 2. Estridsens regeringsperiode som tiden, der bragte Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Det var bl.a. i denne periode, at Danmark kirkeligt blev delt ind i otte stifter.

Ud over den katolske kirkes centrale position var perioden karakteriseret ved, at magten i samfundet til en vis grad var delt mellem kongemagt, adel og kirke med skiftende styrke hos de tre grupper. Det kom til udtryk ved institutioner som danehof og rigsråd. Ved reformationen i 1536 blev dette forhold ændret, da kirken mistede sin direkte politiske indflydelse. Derfor kaldes perioden efter reformationen og frem til enevældens indførelse i 1660 ofte adelsvælden.

Historikere bruger ofte en opdeling af den danske middelalder, der ser sådan ud:

• Vikingetid (ca. 800-1050)
• Tidlig middelalder (ca. 1050-1200)
• Højmiddelalder (1200-1400)
• Senmiddelalder (1400-1536)

Skellet mellem højmiddelalder og senmiddelalder begrundes dels med de samfundsforandringer, som Den Sorte Død medførte, og dels med den gensamling af riget, der satte ind, da Valdemar 4. Atterdag blev konge i 1340 (og dermed afsluttede den kongeløse tid, hvor Danmark havde været pantsat til grev Johann og grev Gerhard). Valdemars datter Margrete 1. udbyggede og konsoliderede riget, og centraliserede magten omkring kronen.

Senmiddelalderen var også Kalmarunionens tid (1397-1523). Kampen for at holde sammen på unionen eller genetablere den blev for flere danske konger et primært politisk mål, samtidig med at der foregik en kamp mellem adelen og kongemagten om den politiske dominans ud fra principperne regimen regale og regimen politicum".

Vi kan ud fra dette konstatere, at udstillingerne fokuserer på hhv. tidlig vikingetid og senmiddelalder.

Ribe fejrer netop i år 1300 års jubilæum, idet en brønd dokumenterer bymæssig bebyggelser i år 710, dvs. i virkeligheden før vikingetiden, hvis begyndelse mere præcist henføres til angrebet i 793 på klostret i Lindisfarne i det nordøstlige England.

Efter høvdingegraven fra Gredstedbro fik vi en gennemgang af Ribes opståen på basis af en model. En nord-sydgående landevej krydser en vandrig å, hvorfra skibe kan lægge til: Her var basis for en sommerhandelsplads. Man boede i telte og opslog sine boder og små værksteder. For at undgå stridigheder om pladserne blev der udviklet et system med opdeling i små lodder vha. grøfter vinkelret på plankevejen, de såkaldte strimler, eller 'riper' - hvoraf navnet Ribe menes at stamme. Der kiggedes på forskellige udstillede artefakter fra tiden; glasperler, ravsmykker, spænder, nøgler, redskaber osv. Der var en striks dresscode: De fattige måtte kun bruge farverne sort og gråt, og omvendt - jo rigere des flere farver var tilladte.

Udstillingen om vikingetiden slutter med en model i fuld skala af et udsnit af 'strimlerne', hvor der vises eksempler på forskellige aktiviteter - med lydspor, så det med lidt indlevelse er ganske livagtigt.