Langeland, den 7. maj 2014. Billeder (56 stk.), klik -> her.
Annette og Svend havde henlagt træffet til Langeland, hvor vi startede i Rudkøbing foran turistinformationen, hvor Ulla (?) stod klar til en hyggelig rundvisning.
På grund af eget behov repeteres lige nogle geografiske facts (Kilde: Wiki):
Fyn: 3.100 km2. 466.000 indbyggere (2013).
Tåsinge: 70 km2. 6.155 indbyggere (2013).
Langeland: 284 km2. Længde 52 km og op til 11 km bred. 12.695 indbyggere (2014) og faldende. Rudkøbing har 4.537 indbyggere (2014) og faldende, hvilket passer meget godt med mange "Til salg"-skilte og omtale af mange ledige lejemål.
Administrativt: Langeland er én kommune.
På torvet. Der lyttes opmærksomt.
Vores guide gav et kort rids over byens historie og udvikling. I dens storhedstid var den præget af mange store købmandsgårde og dertil hørende velstand. Storkøbmændene boede naturligvis standsmæssigt, typisk i store huse med dobbelttrapper ud til gaden. Købmændene var naturligvis baseret på en dengang blomstrende skibsfart. Også hjemmebrænderi og -brygning blomstrede i mange smugkroer - hun nævnte i forbifarten, at byens præster drev på med hjemmebrænderi; thi intet menneskeligt er jo fremmed for præster...
Byens gamle torv er pt. præget af, at det gamle rådhus er ved at blive renoveret; det er fra 1850 og inde bag ved stilladset kan man derfor se en buste af Frederik den 7. Ikke langt derfra kommer man til Gåsetorvet med Bissens store statue af byens stolthed nummer 1: Hans Christian Ørsted. Han og broderen, Anders Sandøe, var sønner af byens apoteker, hvis hus ligger sammesteds og i øvrigt pt. er til salg. (Ville passe godt til Svends BMW). Brødrene blev født hhv. 1777 og 1778.
Byen har lagt kulisser til en del af udendørsoptagelserne af TV-serien "Livsens Ondskab" med Keld Markuslund i sin glansrolle som Thummelumsen, hvorfra vi jo alle kan citere "Gid fa'en havde dien huoste" og "Nu be'r jeg dem, fru Heilbunth". Ja, det var såmænd i 1972.
En anden berømthed er Mads Lange "til Bali", født i Rudkøbing i 1807 som søn af købmandsforældre. (Ikke at forveksle med vogmand Hans Lange fra Lem ved Ringkøbing. - På lastvognens dør står der følgelig: HANS LANGE LEM). Men Mads Lange tog på langfart og slog sig ned på Bali, der dengang var en hollandsk koloni. En af hans mange stærke sider var en eminent evne til at omgås og lede mennesker uden konflikter. Han opbyggede en blomstrende virksomhed på Bali, blev højt dekoreret og giftede sig med en dejlig kineserpige. Desværre tog en eller anden livet af ham - angiveligt pga. misundelse (som jo er en grim ting), da han kun var 48 år gammel. Han har stadig efterkommere på øen, hvor han ligger begravet i et velpasset gravsted. I 2007, 200 år efter hans fødsel, opsporede man nogle af efterkommerne og inviterede dem til Rudkøbing. Det sku' vist have været meget hyggeligt.
Ved den smukt restaurerede mølle (møllelauget er en af byens utallige foreninger) fortalte Ulla en hårrejsende spøgelseshistorie om et lig, der midt under begravelsen satte sig op i kisten og overbegrinede hele følget. Hun kunne heller ikke finde hvile i graven og fortsatte den kedelige vane med at fare grinende rundt i byen ved nattetide. Man så sig derfor nødsaget til at grave hende op igen, læsse hende på en vogn, som ingen rigtig havde mod på at køre med, men alligevel fik man hende ud til foden af møllebakken, hvor hun blev genbegravet, men nu skulle det være slut med grineriet, så man bankede en forsvarlig pæl gennem hendes hjerte, kastede graven til og stillede en ordentlig kleppert af en sten ovenpå. Og siden har ingen hørt hende. - Der var/er også problemer med en sømand, der flakker rundt i byen, fordi han ikke kan finde sin grav; den blev nemlig flyttet, da den gamle kirkegård ikke havde flere ledige pladser.
En fin oplevelse i en gammel handels- og søfartsby, der har set bedre dage og nu er præget af yndefuld forfald.
Næste punkt på programmet var økologisk (?) kaff' og kage på Skovsgaard ca. midtvejs mellem Rudkøbing og Bagenkop. Dette forløb i forholdsvis god ro og orden, og således forfriskende ville værtsparret vise os 70 (!) vilde heste, som vi imidlertid ikke så skyggen af, og som derfor indtil videre står hen som en påstand, eller måske endnu en spøgelseshistorie?
Endelig nåede vi frem til et dejligt sommerhus med fin soveplads til os alle, men inden vi i meget spredt orden gik til ro, skulle vi naturligvis beværtes med dejlig mad og drikke. Under indtagelsen heraf blev der traditionen tro råbt og skreget samt fortalt løgne- og andre historier.
Alt i alt et dejligt træf, som Annette og Svend har stor ære af. Tak.
PS:
Vi kom slet ikke ind på Grundtvigs ophold på Langeland fra 1805, hvor han blev huslærer på godset Egeløkke - og forelskede sig i husets unge frue, Constance Leth. Se f.eks. her.