Odense, den 15. januar 2016. Billeder (? stk.), klik -> her.

OBS - lille brugervejledning til billedalbum (som er et fremskridt ved brugt af tablets og smartphones):

1. Siderne er opbygget med index-område á 9 små billeder til venstre. Når/hvis albummet omfatter mere end 9 billeder, som i dette tilfælde, kan man bladre frem i index'et og udvælge sig enkeltbilleder. Vigtigt: Billedteksten til det viste billede vises lige under index-området!

2. Det er lettest at bladre frem i albummen ved at pege med musen th. og ca. midt i det store billede - så fremkommer der et lille symbol for at bladre frem - og tilsvarende for at bladre tilbage. Det er ikke nødvendigt at pege direkte på disse symboler, bare de er synlige, kan man klikke.

Birgit og Erik havde arrangeret besøg med guided rundvisning i Odense Bunkermuseum, Kragsbjergvej 99, 5230 Odense M. Vores guide var fhv. politimand Jesper Fabricius, som i mange år havde været tilknyttet bunkeren som respræsentant for politimesteren i Odense. Han kender derfor stedet til fuldkommenhed og er nu en af de mange frivillige, der har oprettet og driver stedet. Vi kunne med andre ord ikke have fået en mere vidende og engageret guide end ham. Oven i købet har han også humor.

Værtsparret havde traditionen tro organiseret kaffe og kage (godt med smadder i) til indtagelse i den behageligt opvarmede bunker, hvor Jesper Fabricius ventede os, men nådigt tilstod os lidt tid til kaffen, inden han tog fat på introduktionen, der omfattede forhistorien, dvs. Den Kolde Krig, der jo hele tiden godt kunne gå hen og blive varm.

Situationen førte i 1954 til opførelse af en civil kommunal (altså ikke militær) kommandobunker, hvilket faktisk dengang var et krav for byer over en vis størrelse. Den blev på 450m2 og sikret mod atombomber af Hiroshima-størrelsen, blot de faldt mere end 400 meter væk fra stedet. Formålet var et sikkert sted for borgmesteren og kommunens nøglepersoner, således at de kunne fungere, også hvis det værst tænkelige skulle ske. Personellet ud over de kommunale var i sagens natur derfor i hovedsagen knyttet til civilforsvar og politi.

Den havde en kapacitet på 30 personer med forråd til 30 dage, altså mest beregnet til 6-dages krige. Bunkeren består af ganske mange små rum og to store, nemlig Radiorummet og Kommandocentralen. Ikke overraskende var kommunikationsudstyr af afgørende betydning for bunkerens formål og funktioner, det vil først og fremmest sige varsling og katastrofeplaner. Radiorummet var derfor spækket med den slags udstyr.

I 1989, november måned, faldt Berlinmuren. Hermed blev den storpolitiske og militære situation total ændret fra den ene dag til den anden, truslen om en europæisk storkrig forsvandt, og behovet for det enorme civile beredskab og herunder ikke mindst bunkers forsvandt hermed også. Jesper oplyste f.eks., at Kommandocentralen for Odense by alene kunne trække på ca. 4.000 personer fra Civilforsvaret, der kunne indsættes ud fra nøje udarbejdede beredskabsplaner og scenarier. Kommandocentralen var indrettet som et auditorium med front mod et stort belyst og opdaterbart kort over Odense; det ser faktisk stadig rimeligt moderne ud og perfekt til at bevare et ajourført overblik over situationen.

Samme år som Berlinmurens fald var en større udvidelse næsten klar til brug, hvilket viser, hvor overraskende østblokkens sammenbrud faktisk var: Den havde de/vi ikke lige set komme. Men af gammel vane (?) fortsatte "livet" i bunkeren indtil 2003/4, hvor man besluttede at stoppe med dette beredskab; det skete sjovt nok lige så abrupt som Berlinmurens fald: Man forlod stedet uden så meget som at tømme papirkurvene, låste døren og glemte nærmest, at stedet overhovedet havde eksisteret...

Men der er jo altid nogen, som ved besked, og i dette tilfælde var det naturligvis især det tidligere fast tilknyttede personale, som efter en halv snes år to fat på at få omdannet bunkeren til museum. Uden varme og el var den og al inventaret ikke overraskeden blevet hårdt angrebet af skimmelsvamp. Det var derfor et enormt arbejde at få gang i bygningens installationer, få den tørret og fjernet skimmelsvampen på bygningen og alt helt ned til papirclips. Men dette er ved hjælp af donationer fra fonde og en jætteindsats fra ulønnede "ildsjæle" lykkedes til fuldkommenhed. Ydermere er udvideleserne fra 1989 efterhånden taget i brug til forskellige særudstillinger, bla.a om civilforsvarets historie og - ikke mindst - om DDR, hvorfra det på forunderlig vis er lykkedes at skaffe forskellige meget interessante effekter. Stasi er således bla.a. repæsenteret med en "duftklud" til bevarelse af afhørtes duft, således at deres sporhunde altid ville kunne "genkende" den pågældende. En normalt udseende attachetaske viste sig at indeholde en lille fiks tjekkisk maskinpistol, som kan affyres ved hælp af taskens hank. Het perfekt til snigmord.

Museet er i dag helt privat og drives hermed uden tilskud. Imponerende.

Værtsparret havde, som vi jo nok havde en skummel forhåndsmistanke om, forberedt en fremragende middag derude i Sankt Klemens. (Bare en gang ved lejlighed: Hvad er lige forbindelsen til Pave Clemens 1, Roms 4. pave?)

Tak til Birgit og Erik for at have fundet dette superinteressante emne, dem er der ikke bunker af... Og ikke mindst tak for den flotte beværtning i hjemmet. Bolden er nu hos Annette og Svend med det næste træf den 28. september. - Spændingen er på forhånd stor, da de ikke helt ved, hvor de bor til den tid.